Artiklens indhold
Viden skaber. Den skaber nye perspektiver og nye muligheder. I Ortos’ branche er det vigtigt, at vi har et videnskabeligt grundlag for det, vi laver. Det betyder nemlig, at vi kan komme med evidensbaserede argumenter for, at de hjælpemidler, vi fremstiller til vores kunder, er de helt rigtige – at det er dem, der opfylder kundens behov bedst. Som regel kan de rette argumenter findes i den videnskabelige litteratur, men det er ikke tilfældet på alle områder. Derfor er Ortos gået ind i et projekt, hvor målet er at skabe evidens.
Ehlers Danlos Syndrom
Ehlers Danlos Syndrom er en arvelig bindevævslidelse, der bl.a. giver hypermobilitet i led og forårsager store smerter for mennesker med lidelsen.
I flere år har Ortos forsynet mennesker, der har svære hypermobilitetsproblemer med bl.a. fingerortoser i sølv. Fingerortoserne kan fx hedde Silversplints eller Silverrings. En af de største fordele ved fingerortoserne er, at de kan hjælpe med at skabe stabilitet i finger- og håndled. Dette gør, at mennesker med Ehlers Danlos og hypermobilitetsproblemer får lettere ved at udføre helt almindelige opgaver såsom at skrive, holde på kniv og gaffel og meget andet.
Det startede som et bachelorprojekt
Turnusbandagist ved Ortos, Anne-Mette Jensen, lavede i forbindelse med sin bacheloropgave et pilotprojekt, der skulle vise, hvordan brugen af fingerortoser i sølv kan gøre, at man skal bruge langt mindre energi på at udføre simple opgaver, såsom at skrive, hælde vand i en kop og flytte ting fra en placering til en anden. Forsøgets resultater var klare, og derfor er det nu udvidet til et større studie, hvor Ortos, med Nerrolyns hjælp, har som mål at få publiceret en videnskabelig artikel inden for det næste år.
Sådan tester vi
En helt almindelig fredag hos Ortos i Odense er Nerrolyn i huset, hvor hun sammen med nogle Ortos-bandagister er ved at teste den sidste af i alt 14 testpersoner. Alle testpersoner har Ehlers Danlos, hypermobilitet og bruger fingerortoser i sølv. Nerrolyn forklarer, at når vi går, løber, skriver, tegner, spiser osv., så kræver det vores opmærksomhed – vi koncentrerer os om opgaven.
For mennesker uden problemer med deres fingerled er det relativt lidt opmærksomhed det kræver fx at skulle skrive på et stykke papir. Det kan derfor let ske, mens man lytter til en, der taler. For mennesker med Ehlers Danlos og hypermobilitet kræver det meget mere opmærksomhed, og derved er der ikke samme overskud til at kunne lytte samtidig. Det kan fx være en stor belastning i undervisningssammenhæng, hvor man både skal lytte og tage noter.
For at kunne påvise, at fingerortoserne gør det væsentligt lettere for de Ehlers Danlos-ramte at udføre hverdagsopgaver, skal man kunne måle på, hvor meget energi, de skal bruge til at koncentrere sig om opgaverne både med og uden ortoserne på. Dette kan, meget simpelt sagt, måles ved hjælp af nær-infrarødt lys, der gennem elektroder på forsøgspersonens hoved måler på ændringer i blodets iltkoncentration. Ændringen opstår, når personen skal koncentrere og derved igangsætter neural aktivitet i hjernen.
Forsøgets teori er, at ændringen er mindre i de tests, hvor forsøgspersonen har sine fingerortoser i sølv på end de forsøg, hvor fingrene ikke får den rette stabilitet.
Fantastisk, hvis resultaterne kan hjælpe andre
IngeVigtig forskning
Inge er en af de 14 forsøgspersoner, hvis data skal danne grundlag for den videnskabelige artikel, som Ortos vil udgive sammen med Nerrolyn Ramstrand.
Inge meldte sig frivilligt til forsøget, fordi hun synes, at det er enormt vigtigt, at der bliver forsket i området. Hun fortæller, at det vil være fantastisk, hvis det kan give nogle resultater, der kan være med til at hjælpe andre med at få bevilget de fingerortoser i sølv, som hun selv er heldig at kunne bruge i sin hverdag.
Inge fortæller desuden, at hun først fik konstateret Ehlers Danlos som 61-årig, da man simpelthen ikke ved særlig meget om sygdommen. Selvom hendes led er blevet en smule stivere med alderen, så mener hun bestemt, at forsøget kan vise, at fingerortoserne gør en forskel.
